39 % lavere omkostninger for Pfungstädter Brauerei

Bookmark and Share

Pfungstädter Brauerei havde god grund til at udskifte det gamle pumpeanlæg, selvom alt umiddelbart fungerede ok.

Om virksomheden
Pfungstädter Brauerei er et familieejet bryggeri i Tyskland. Virksomheden har 165 ansatte og producerer hver år 450.000 hektoliter øl. Der har været mange nyskabelser i virksomhedens 175-årige historie - inkl. mange specialøl og ølbaserede blandede drinks. Der er dog én ting, som er forblevet uændret - den originale Pfungstädter-øl, som er blevet overleveret fra generation til generation af brygmestre.

Grundfos sikrede følgende

  • En levetidsomkostningsanalyse af bryggeriets fødepumpe
  • En detaljeret analyserapport
  • NB 125-200/221 blokpumpe

Salem Hospital 2

Cuts operating costs by 39 %

Opgaven

Fødepumper i bryggerier skal ofte køre i døgndrift, hvilket betyder, at de skal efterses regelmæssigt. På grund af fremskridt på en række områder, herunder motorteknologi, har moderne pumpeanlæg ofte en større virkningsgrad og et lavere effektforbrug. Der kan derfor ofte være sund økonomi i at udskifte pumper, som i og for sig er fuldt funktionelle.

Et spørgsmål om sund fornuft
For bryggeriets tekniske ledelse, teknisk chef Rüttger Stieg og anlægschef Michael Schmitzer, var det derfor et spørgsmål om sund fornuft at lade Grundfos udføre en Life Cycle Cost (LCC)-analyse af virksomhedens kølemiddelpumper: "Vi er naturligvis altid på udkig efter energieffektive løsninger."

Løsning

pumpPå grundlag af effektivitets- og energibetingelserne blev kredsløbspumpernes betingelser for forsyning af proceskøling fastlagt ved at specificere de relevante ydelsesværdier. Ved brug af Grundfos' egen evaluerings- og beregningssoftware blev de specificerede værdier sammenlignet med potentialet for de nye pumper, og besparelsespotentialet blev bestemt for identiske driftspunkter.

En bedre løsning
Det blev hurtigt klart, at de eksisterende pumper med en virkningsgrad på 45 % ikke længere kunne matche den nyeste teknologi, hvilket resulterede i for høje driftsomkostninger. En Grundfos NB 125-200/221 blokpumpe blev foreslået som alternativ. Ved det ønskede driftspunkt opnår 11 kW-pumpen en virkningsgrad på 66 % (P1 = 6,4 kW).

Resultat

Sammenlignet med den tidligere pumpeinstallation sikrer denne løsning potentielt elbesparelser på 92.020 kWh/året (baseret på 8.600 driftstimer om året og 23 timer pr. dag).

Med energipriser på EUR 0,10/kWh svarer dette til årlige besparelser på EUR 9.202 om året eller 61 % af driftsomkostningerne for de gamle pumper. Bemærk: Den anslåede omkostning på EUR 0,10 pr. kilowatttime er meget lav. Tilbagebetalingstiden reduceres tilsvarende ved højere energiomkostninger. Denne reduktion indebærer også en årlig reduktion i udledningen af CO2 (lignit-genereret energi) på 37.176 kg om året (kilde: Den tyske miljøstyrelse (UBA) - "Klimaforandringer 05/07"). Med udgangspunkt i investeringsomkostninger på EUR 3.800 for udskiftning af en af pumperne vil den samlede tilbagebetalingstid kun være ca. 5 måneder.

Succes
Den anbefalede pumpe blev installeret på Pfungstädter Brauerei i august 2009. Kontrolmålinger viste, at de estimerede data næsten blev realiseret 100 %. Dette projekt var endnu et bevis på, at en LCC-analyse kan identificere et potentiale for store besparelser. "Vi må indrømme, at vi blev meget overrasket over, hvor uøkonomiske de gamle fødepumper var i drift. Takket være Grundfos' overskuelige LCC-analyse fik vi et pålideligt beslutningsgrundlag for vores investering i den nye pumpe," slutter Rüttger Stieg og Michael Schmitzer.