Pumpelokalisator

BRUG PUMPELOKALISATOREN TIL AT FINDE PUMPERNE

Bookmark and Share

Usynlige, men hårdtarbejdende - pumperne er overalt omkring os. De er essentielle for alle typer bygninger og installationer - i industrien, på vandværker og i erhvervsmæssige, offentlige eller private bygninger. Pumper understøtter vores levestandard.

Holder samfundet i gang
Pumper er de skjulte helte i den moderne verden. Vi kan ikke flytte væske fra A til B uden pumper. De er med til at forsyne os med det vand, vi drikker og vasker os med samt det vand, vi bruger til boligopvarmning og tilberedning af mad. De sender vores spildevand til rensning og anvendes til at producere de varer, vi køber, og i de ydelser, vi dagligt er afhængige af. Det giver sig selv, at det kræver enorme mængder elektrisk energi at holde dem alle i gang.

Industrien er den største aftager af pumper, men alle andre typer bygninger - fra hoteller og hospitaler til private hjem - er også afhængige af pumper til komfort og sanitet.

Stort potentiale for energibesparelser
Det anslås, at 2/3 af alle pumper bruger op mod 60 % for meget energi. Så når man tænker på, at pumper er overalt omkring os, er det let at forestille sig det store potentiale for energibesparelser, de rummer.